fredag den 17. juni 2011

Starten

Ja, jeg ved ikke lige hvor jeg skal starte. Denne blog er som sagt oprettet så at Peders og mine familie og venner kan følge med i hvad der sker i vores lille familie. Jeg vil skrive om diverse læge og jordemoderbesøg, første gang den lille sparker, om hvilke planer vi har for fødslen af den Bette, hvor vi flytter hen, hvordan fødslen er/bliver og hvordan livet bliver som forældre. Simpelthen fordi jeg ikke orker tanken om at skulle skrive til alle hver gang der er sket noget nyt ;)


Jeg kan starte ud med at sige at jeg idag (fredag d. 17. juni 2010) er 11+2. Det betyder at jeg/vi har overstået hele elve uger og to dage af graviditeten, og nu "kun" mangler Ca. 29 før vi står med vores barn i armene. Bare for at forvirre, så er jeg i 12. uge, 11+2 og 11 uger henne. Held og lykke med at følge med! ;)


Vi har været ved første lægebesøg, og det gik virkelig godt! Mit blodtryk er fint, blodprøverne var virkelig flotte, jeg har ikke for meget protein i mit urin, livmoderen sidder foran, jeg har ingen sygdomme som kan komplicere graviditeten, fødslen eller have negativ indflydelse på barnets udvikling. Og så har vi fået lavet vandrejournal. 


Vi skal til 1. jordemoderkonsulation d. 30/6, og vi glæder os som var det til jul! Det kommer til at handle om hvad jeg som gravid må og ikke må, hvor fødslen skal foregå og med hvem, og så skal vi se den Bette, fordi det også kommer til at være nakkefold. Nakkefold er (sammen med den blodprøve fra lægen og min alder) en test vi har valgt at gå igennem for at se om den lille har down syndrom eller andre seriøse sygdomme. 


Så syntes jeg også lige I skal have en update på hvordan det går med mig, før jeg fortæller hvordan og hvorledes babyen er. Jeg troede aldrig at jeg skulle have så nært et forhold til et toilet! Jeg krammer det mange gange dagligt, og er højlydt omkring det (siger Peder! :$ ). Så jeg har tabt mig 4 kg siden starten af graviditeten. Så er min mave begyndt at blive hård, så mon ikke man snart kan begynde at fornemme der er to beboere i min krop? 
Til gengæld er mine bryster holdt op med at gøre ondt, jeg har ikke længere voldsom hovedpine og mine mens-smerter har fortaget sig til fordel for plukveer. 


Og så til mit ynglingsemne lige for tiden, som Peder nok er ved at være godt træt af: Hvordan babyen ser ud, og hvad h*n har udviklet indtil videre! 
Babyen er nu Ca. 4,5 cm fra hoved til numse og vejer omkring 15 g. Dens hjerte er fuldt udviklet med 4 hjertekamre, og har nu banket selvstændigt i snart 2 måneder. Bugspytkirtlen producere nu det nødvendige insulin, og tarmen er på plads. Babyen har i flere uger haft øjne, som sidder ude på siden af hovedet, og der bliver de siddende lidt endnu. Lige nu kan vi se om babyen får fars eller mors næse (eller forhåbelig Hjaltes), og munden, læberne og kæben er der også. Man kan faktisk se det er et lille menneske vi skal have! :O


Nå ja, det var en lille update. Hyg Jer, og god weekend! 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar