Fødslen

Peder og jeg lå klokken 01.15 torsdag nat og snakkede om hvor irriterende det var at vi skulle blive ved med at sige "Nej, der er ikke sket noget", og at hvis vi ikke siger noget så går folk ud fra at fødslen enten er igang eller overstået. Vi siger godnat og jeg tænker at det er rart at vi dagen efter skulle til igangsættelsessamtale, for jeg kunne ikke mere med ryggen.

Klokken halv 2 cirka siger jeg til Peder "enten har jeg lige tisset i bukserne eller også er vandet lige gået". Aldrig har jeg set Peder så hurtigt over for at tænde lyset, mens jeg ligger på siden og det bare strømmer ud. Peder konstatere at det ikke er urin, og jeg sender ham ud efter håndklæder. Den næste halve time går med at jeg hopper i bad, Peder ordner sengen og vandet bliver bare ved og ved med at gå - det føltes som at tisse.
Jeg går ind for at ligge mig i sengen og ringe til fødegangen klokken 01.50, fordi jeg ikke kunne huske om man skulle komme ind med det samme eller vente. Jeg var begyndt at have småveer og da vi lagde på havde jeg en, stadig i stand til at snakke. Vi aftalte at vi skulle komme ind klokken otte. 
Da vi havde lagt på begyndte jeg at få veer som virkelig bed, og jeg kunne ikke ligge stille, så jeg gik i bad. Det virkede rigtig godt på veerne at jeg spulede med nederst på maven, selvom jeg efter et par veer havde brug for at det var Peder som holde bruseren når jeg havde en ve. Han var fantastisk. Fra vandet gik til veerne virkelig kom (efter jeg havde ringet), var han lidt forvirret og løb rundt og ordnede hvad han nu syntes var vigtigt, men da jeg fik virkelig ondt var han den rolige og gjorde præcis som jeg bad om.
Min vestorm blev virkelig voldsom og jeg kastede op, og prøvede at finde en stilling (i badet), og efter at have prøvet at ligge på knæ på et håndklæde går jeg lidt rundt. Der er ingenting som rigtig virker, og det er nu så slemt at jeg får Peder til at ringe til fødegangen og sige at nu kommer vi. Jeg ved ikke hvad klokken er nu, men omkring 2.30-2.45. Jeg kan kun være i badet, så Peder ordner alt. Han varmer bilen, han tager de sidste ting ned i bilen, han henter vand til mig, han er bare skøn <3 Jeg er mellem veerne ude af badet for at se om jeg kan få tøj på, men det ender med at jeg går nøgen ud i bil, med en enkelt ve på vej ned af trappen, så jeg sidder der ude på trappen med en spand mellem benene og råber lidt (sikkert meget).
Vi kommer ned i bilen, som Peder har kørt frem og er ved at varme op, men den får ikke lov til at blive varm, for jeg har brug for at vinduet er åbent, så jeg kan få den der vidunderlige kolde natteluft. På vejen er alle lys røde, selvom der ikke er andre biler, cyklister, fodgængere, hunde eller fisk, og det er meget godt for de ville s*u have været blevet bange for den sindsyge kvinde som skreg. Det tager vel omkring 5-7 minutter at køre til hospitalet, og jeg får 3 veer (tror jeg, de overlapper lidt hinanden og overgangen mellem ve og ikke ve er ikke tydelig). Da vi kommer frem kan jeg ikke få sko på pga væske i fødderne, så jeg går i frostgrader fra bilen til hospitalsdøren, som er låst, men der kommer en jordemoder og en jordemoderstuderende ned, og i elevatoren tigger jeg dem om ikke at sende mig hjem, for jeg regner ikke med at have åbnet mig mere end maks 3 cm - jeg er førstegangsfødende og det er kun 1½ time siden vandet gik og en time siden jeg fik veer. Jordemoderen, Pernille, spørg om jeg har nogle ønsker til fødslen, og jeg svare at jeg gerne vil i badekar. Vi kommer ind og den jordemoderstuderende, Karina, mærker efter hvor åben jeg er. 7 cm! Jeg tror hun tager fejl, og spørge om hun er sikker. Det er hun, og jeg kommer i brusebad mens de fylder badekaret. Jeg skriger, og får på et eller andet tidspunkt undskyld at jeg larmer så meget, og de siger at de har hørt værre. Jeg får også sagt at hvis badet ikke virker vil jeg have en rygmarvsbedøvelse, og Karina siger at det er der ikke tid til - gisp!
Jeg kommer ind på fødetuen og spørge om jeg ikke må gå i badet mens det bliver fyldt, og det er i orden. Vandet er godt, det gør det meget nemmere at slappe af - i hvert fald mellem veerne. Jeg kommer på et tidspunkt under vandet under en ve (ryggen spændes bagover), og Pernille beder mig komme om på knæ efter Karina har målt mig til at være 9 cm åben og have en hinde. 
Jeg får pressetrang, og får lov til at presse lidt med for at lette presset og tage toppen af smerten. At have pressetrang og ikke må presse - ubehageligt! Nå men jeg presser lidt, gisper lidt og råber på spanden (får ikke brug for den) og en kold klud til panden.
Jeg får endelig lov til at presse igennem, men det giver så bagslag at jeg ikke har fået et lavement, så imellem 2 presseveer måtte jeg op på en briks. Nu var  klokken omkring 4.30, og jeg havde nogle skønne veer, jeg nød dem virkelig efter det smertehelved at have udvidelsesveer. Jeg havde cirka 2 minutter hvor jeg havde presseveer og 2 minutters pause. Tror jeg. Veerne føltes som om det var endetarmen som skulle tømmes, og ikke livmoderen. I en ve havde jeg nok fire kan-ikke-holde-tilbage-at-presse, og så havde jeg pauser imellem til at samle kræfter i. Peder holder mig i højre hånd, Pernille i venstre og Karina nede mellem mine ben, med en varm klud på mit mellemkød, hvor hun også har proppet lidt tryllecreme på, fantastisk! De prikker også hul på et eller andet dernede, og jeg mærker vand som siver lidt.
Efter 25 minutters presseveer opdager de at babyen vender som stjernekigger, og derfor trækker pressefasen lidt ud. Jeg rækker hånden ned mellem 2 veer klokken lidt over 5 og mærker en masse babyhår. Wow, hvis der er noget som giver energi så er det det, og klokken 5.16 holder Karina en velskab baby op, og den nybagte mor udbryder "Det er en pige", inden andre opdager det. Jeg får hende op, da de har puttet en hue på. Hun er så fin selvom hun er fedtet ind og lige har været igennem min fødselkanal og har fået en blå næse af det. Jeg føder moderkagen lige efter vi er blevet enige om at Navnet er Agnethe.


Det var fødslen, jeg kommer med en fortælling om vores dage på hospitalet og  herhjemme når jeg lige får tid - den her fb har nemlig taget 2 dage at skrive, det tager lidt tid med en lille på armen.